Sammensætninger – regler + Et eller flere ord

SUBSTANTIVER - Sammensætninger – regler

På dansk danner vi mange nye ord ved at sætte ord sammen.

Fx bord i en skole → skolebord, kridt til en tavle → tavlekridt.

Det er den sidste del af sammensætningen, der bøjes.

Det hedder derfor skoleborde og ikke skolerborde, og det hedder skolebordene og ikke skolernebordene.

Man kan sætte mange ordklasser sammen. Det sammensatte ord kommer så til at tilhøre den ordklasse, som den sidste del af sammensætningen tilhører. 

Eksempler: bi + stik → bistik (navneord + navneord → navneord)
løbe + bånd → løbebånd (udsagnsord + navneord → navneord)
lys + blå → lyseblå (tillægsord + tillægsord → tillægsord)
op + købe → opkøbe (biord + udsagnsord → udsagnsord)
1. fører af lokomotiv

2. møde for forældre

3. sal til gymnastik

4. sag, der skal bringes for retten

5. sal, hvor en retssag holdes

6. bil til last

7. kommission for en skole

8. formand for bestyrelse !!!BESTYRELSESFORMAND

9. ris til at piske med

10. bukser af fløjl  !!!! FLØJLSBUKSER

11. tørklæde af silke

12. sokker af uld

13. smykker af guld

Det er normalt den sidste del af ordet, der bestemmer betydningen. Fx er en fodbold en særlig slags bold, og et skolebord er en særlig slags bord.

I mange sammensætninger skal man bruge et -e- eller –s- til at binde ordene sammen. Dette kaldes bindebogstaver eller fugebogstaver, og der findes ingen særlige regler for, hvornår der skal indsættes et bindebogstav.

Eksempler:
mælk+e+ karton → mælkekarton
år+s+tid → årstid

Sammensatte ord skrives i ét ord.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Et eller flere ord

Mange har problemer med at afgøre, om sammensatte ord skal skrives i ét eller to (eller flere) ord. Der findes nogle regler, som kan hjælpe dig med at skrive ordene rigtigt:

1. Skrivemåden afhængig af udtalen

a) Hvis en ordforbindelse udtales med hovedtryk (stærkt tryk) på det første led og bitryk (svagt tryk) på det andet led, skrives ordforbindelsen i ét ord.
Eksempler:
havestol, hvidtøl, gravhøj.

Da han var nygift, havde han blomster med hjem hver dag.
Hun satte alle sine penge på højkant i spillehallen.
Gå da væk, din halvabe.
Hun har et stort husholdningsbudget at holde styr på.
Jeg får altid medfølelse med små hunde, der piber.
Hvilken sportsgren dyrker du?
Vil i indgå ægteskab?
Bliver du ikke træt af at kigge så meget på en computerskærm.
Jo, men jeg har lige fået skærmbriller.

b) Hvis ordforbindelsen derimod udtales med flere hovedtryk, skrives den i flere ord.
Eksempel:
”Aluminium er et meget let metal.”
Morderen ville prøve en ny gift , som han havde købt.
Der er en ubehageligt høj kant foran på stolen.
Der er aldrig problemer med den husholdnings budget.
Hun sang inderligt og med følelse.


Her er der både hovedtryk i let og i metal.

c) Hvis der er flere forskellige måder at udtale ordforbindelsen på, kan man vælge frit mellem de to skrivemåder.
Eksempel: ”Han bor i et tyndtbefolket område” eller ”Han bor i et tyndt befolket område.”



Husk: Hvis et sammensat ord består af to navneord/substantiver, bøjes kun den sidste del af ordet. Eksempel: en havestol – to havestole.

2. Skrivemåden uafhængig af udtalen

Forbindelser af biord/adverbier og forholdsord/præpositioner kan valgfrit skrives i ét eller to ord.
Eksempler: "Han stod uden for døren", "Han stod udenfor døren".

3. Forstærkende førsteled

Ordforbindelser med det, man kalder et forstærkende førsteled, skal skrives i ét ord, selv om de udtales med lige stærkt tryk på begge led.
Eksempler: dødtræt, superlækker, allerbedst.
Han er bare megaflot, ham der.

4. Talord

Talord under 100 skrives i ét ord.
Eksempler: halvtreds, halvfems, treogfyrre.
Jeg har givet femoghalvfems kroner for at komme i dampbad.
Talord over 100 skrives i flere ord.
Eksempler: to hundrede og fem, fem tusind og niogtyve.
Bilen kostede to hundrede tusing og femten kroner.

De fleste skriver dog talord over 10 med tal i stedet for bogstaver.

5. Tidsudtryk

Tidsudtryk skrives i to ord ord.
Eksempler: i dag, i morgen, på fredag, i går.
Ses vi senere i dag?
Nåede du toget i går?
Jeg har ferie fra i morgen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------

Afledninger – regler

Afledninger dannes ved, at man sætter en eller flere forstavelser/præfixer eller endelser/suffixer på et ord. Nogle gange bliver ordet i sin oprindelige ordklasse ved afledningen, andre gange skifter det ordklasse.

Forstavelserne (fx u-, a-) og endelserne (fx -lig, -hed) har ingen selvstændig betydning.

Man danner ofte navneord/substantiver ved at sætte endelserne:
 -hed, -skab, -else, -ing og -ning på et tillægsord/adjektiv eller et udsagnsord/verbum.

Eksempler:Spis er et udsagnsord. Tilføjer man endelsen -ning, bliver det til spisning, som er et navneord.

Kær er et tillægsord. Når det tilføjes endelsen -lig, bliver det til kærlig, som stadig er et tillægsord. Hvis dette tilføjes -hed, bliver det til kærlighed, som er et navneord. Tilføjer man forstavelsen u- til kærlig, bliver det til ukærlig, som er et tillægsord.

Kærlighed (kærlig)
Fornemmelse (fornem)
Ærgrelse (ærgr)
Betydning (betyd)
Bagtalelse (bagtal)
Fromhed (from)
Utroskab (utro)
Følelse (føl)
Venskab (ven)
Særhed (sær)
Evighed (evig)
Ægthed (ægte)
Frihed (fri)
Nyhed (ny)
Omhyggelighed (omhyggelig)


!!!!!!!!Mere om ordklasser se her (hvad er tillægsord, hvad er udsagnsord osv.).