SÆTNINGSTYPER

SÆTNINGSTYPER

For at en række ord kan kaldes en sætning, skal der være et verbal og et subjekt.

Hovedsætninger

De er ikke afhændide af andre sætninger. I mange tilfælde kan en hovedsætning bruges alene.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ledsætninger (bisætning)

1. Direkte objekt
 Myndighederne (S) lovede (V) at de ville bygge en ny skole (direkte objekt).
Hvad lovede myndighederne? SVAR: at de ville bygge en ny skole

Han krævede at beløbet blev betalt.
Hvad krævede han? SVAR: at beløbet blev betalt.

2. Subjekt
At de er ligeglade (S), viser (V) Sig tydeligt.
Hvad viser sig tydeligt? SVAR: at de er ligeglade.

Hvorfor han kom, er en gåde.
Hvornår han skrev brevet, ved jeg ikke.

!!!! BEMÆRK, der sættes komma når subjektet er en hel sætning.

3. Egentligt Subjekt
Det er (V) i sig selv lækkert at kabinen er varm, og ruderne fri for is.
Det blev (V) afsløret at lånet byggede på falske garantier.

4. Prædikativ
En yderligere gevinst (S) er (V) at man hermed er mere sikker i trafikken (prædikativ)
Den bedste løsning ville være at de flyttede.
Resultatet ville blive at de måtte sælge bilen.

Læedsætningen "at man hermed er mere sikker i trafikken" er identisk med subjektet "en yderligere gevinst".

Ledsætninger indhold

Ledsætninger kan fundere som adverbial og udtrykke forhold som:
Betingelse - Jeg tager cyklen hvis  det ikke blæser for meget
Begrundelse - Vi tog en taxa da det regnede meget
Følge - Hun var så glad at hun måtte skrige
Indrømmelse - Selv om hun ikke forstår hvad der foregår, morer hun sig.
Sted - De gik op på en udsigtshøj hvorfra der var et smukt udsyn over kysten.
Tid - Han var altid glad når han kom hjem.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

RELATIVSÆTNINGER

Den mand der går der, er postbud. Der går der en relativsætning, fordi dens indhold relaterer til, dvs. fører hen til substantiver mand.

1. En relativsætning kan være knyttet til et ord eller et indhold i en anden sætning med som eller der.
Vi har elradiatorer som dækker vores varmebehov uden problemer.
De ledte efter øjenvidner der kunne forklare den rette sammenhæng.

2. En relativsætning kan være knyttet til et ord eller et indhold i en anden sætning med de relative pronominer hvad, hvem, hvilken, hvis.
Han huskede alt hvad hans far havde sagt.
De skrev et pænt brev til ham, hvad han var meget glad for.

3. En relativsætning kan være knyttet til en anden sætning med det relative adverbium  HVOR
Han kunne ikke finde det sted hvor huset havde ligget.

4. En relativsætning kan stå inde i en anden sætning.
De minutter som han nu gennemlevede, var værre end alle nætters mareridt.

--*****************************************
A. - Hvis en relativsætning er en oplysende tilføjelse som kan undværes, afgrænded den med komma.
Han tilbragte sine sidste år i Nykøbing, som var hans fødeby

B. - En relativsætning der er nøvendig for forståelsen kaldes en bestemmende relativsætning. Der sættes ikke komma foran eller omkring en bestemmende relativsætning.
Du er det eneste menneske (som)man kan stole på
Mælk der indeholder kemikalier, er farlig at drikke

C. - Hvis en bestemmende relativsætning er indskudt i en anden sætning, skal der sættes komma efter den.