VERBER - NUTID

PRÆSENS (NUTID)

Verber i præsens ender på -r eller -er

 ender ikke på -er i præsens.

1. Nutid bruges om en handling, et forhold eller en situation der gælder her og nu.
Du sidder jo og sover

2. Præsens bruges også til at beskrive det der altid gælder
To plus to er fire.
Solen står op i øst

3. Præsensformen af et verbum kan også bruges til at udtrykke futurum.
Helene kommer hjem i morgen.
Simon vil til Rom næste år.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

PRÆTERITUM (DATID)

Datid kan dannes regelmæssigt (-ede, -te) eller uregelmæssigt. !!!!Bemærk - modalverberne er uregelmæssige (ville, måtte, kunne, skulle, burde)

1. Datid bruges om en handling, et forhold eller en situation der  fandt sted i fortiden. Datid er afsluttet i fortiden og har sædvanligvis ingen forbindelse til nutiden.
Hvad fik du i fødselsdagsgave.

2. Datid bruges om en handling, et forhold eller en situation som gjaldt i fortiden og måske gælder endnu.
Det var araberne der opfandt de tal som vi bruger i dag.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

PERFEKTUM

Bruges om en handling, et forhold eller en situation som er afsluttet i forhold til nutiden, men som i de fleste tilfælde stadig gælder.

Perfektum dannes: hjlæpeverbum (har /er) + hovedverbum i perfektum participium

INTRANSITIVE VERBER - bruges er
Der er kommet brev fra far.
Han er blevet ingeniør.
Programmet er sendt før.
!!!!! Bemærk - hjælpeverbet har bruges også i forbindelse med nogle intransitive verber
Du har løjet for mig
Vi har siddet for længe i solen
Nu har Baby sovet længe nok

TRANSITIVER VERBER - bruges har
Har du smidt avisen ud?
Hunden har gravet et stort hul
Han har arbejdet for meget

MODAL VERBER - kan være som hjælpeverbum  eller hovedverbum
Jesper måtte bidde i det sure æble hjælpeverbum
Jeg kunne ikke forstå hvad han mente hjælpeverbum

Jesper har måttet sige undskuld hovedverbum

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

PLUSKVAMPERFEKTUM (FØRDATID)

Pluskvamperfektum dannes: hjlæpeverbum (havde /var) + hovedverbum i perfektum participium

1) Bruges om en handling, et forhold eller en situation der ligger forud for et punkt i fortiden.

Hvis bare du havde sagt det før jeg rejste.
Jeg rejste - er en handling i fortiden. Hvis bare du havde sagt (fx i forgårs) det før jeg rejste (fx i går).

2) Bruges om hypotese
Hvis man havde spurgt mig, havde jeg sagt nej
Hvis jeg havde gjort som han sagde, havde jeg været en rig mand.
---

MODAL VERBER - bruges havde som hjælpeverbum i pluskvamperfektum. Modalverber ender på -t når de er hovedverbum. måttet, kunnet, villet

Hans kammerater havde aldrig villet forstå ham.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

FUTURUM

Til at udtrykke at en handling, et forhold eller en situation eller hele sammenhænden ligger ude i fremtiden bruges:

1. PRESENS af verbalet.

2. PRESENS af verbalet BLIVE
Tror du at han nogensinde bliver læge?
Vi håber alle sammen at i bliver lykkelige

3. Et MODALVERBUM i præsens plus infinitiv. Udtrykkes der ofte mere end det rent fremtidige: vilje (ønske), pligt, tilladelse, nøvendighed, henstilling
Den slags vil aldrig finde sted her i alndet.
Jeg vil gerne vide sandheden --------------- vilje
Du skal prøve at klare dig selv ------------ pligt
Han må da gerne melde mig til politiet ---- tilladelse
Han må lære at tale ordentligt til folk------ nøvendighed
Du bør nok ryge mindre fra nu af---------- henstilling


4. Komme til kan betegne fremtid plus nøvendighed
Du kommer til at stikke ham en undskyldning
Hver tror du kommer til at betale?