Sammensætninger – regler + Et eller flere ord

SUBSTANTIVER - Sammensætninger – regler

På dansk danner vi mange nye ord ved at sætte ord sammen.

Fx bord i en skole → skolebord, kridt til en tavle → tavlekridt.

Det er den sidste del af sammensætningen, der bøjes.

Det hedder derfor skoleborde og ikke skolerborde, og det hedder skolebordene og ikke skolernebordene.

Man kan sætte mange ordklasser sammen. Det sammensatte ord kommer så til at tilhøre den ordklasse, som den sidste del af sammensætningen tilhører. 

Eksempler: bi + stik → bistik (navneord + navneord → navneord)
løbe + bånd → løbebånd (udsagnsord + navneord → navneord)
lys + blå → lyseblå (tillægsord + tillægsord → tillægsord)
op + købe → opkøbe (biord + udsagnsord → udsagnsord)
1. fører af lokomotiv

2. møde for forældre

3. sal til gymnastik

4. sag, der skal bringes for retten

5. sal, hvor en retssag holdes

6. bil til last

7. kommission for en skole

8. formand for bestyrelse !!!BESTYRELSESFORMAND

9. ris til at piske med

10. bukser af fløjl  !!!! FLØJLSBUKSER

11. tørklæde af silke

12. sokker af uld

13. smykker af guld

Det er normalt den sidste del af ordet, der bestemmer betydningen. Fx er en fodbold en særlig slags bold, og et skolebord er en særlig slags bord.

I mange sammensætninger skal man bruge et -e- eller –s- til at binde ordene sammen. Dette kaldes bindebogstaver eller fugebogstaver, og der findes ingen særlige regler for, hvornår der skal indsættes et bindebogstav.

Eksempler:
mælk+e+ karton → mælkekarton
år+s+tid → årstid

Sammensatte ord skrives i ét ord.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Et eller flere ord

Mange har problemer med at afgøre, om sammensatte ord skal skrives i ét eller to (eller flere) ord. Der findes nogle regler, som kan hjælpe dig med at skrive ordene rigtigt:

1. Skrivemåden afhængig af udtalen

a) Hvis en ordforbindelse udtales med hovedtryk (stærkt tryk) på det første led og bitryk (svagt tryk) på det andet led, skrives ordforbindelsen i ét ord.
Eksempler:
havestol, hvidtøl, gravhøj.

Da han var nygift, havde han blomster med hjem hver dag.
Hun satte alle sine penge på højkant i spillehallen.
Gå da væk, din halvabe.
Hun har et stort husholdningsbudget at holde styr på.
Jeg får altid medfølelse med små hunde, der piber.
Hvilken sportsgren dyrker du?
Vil i indgå ægteskab?
Bliver du ikke træt af at kigge så meget på en computerskærm.
Jo, men jeg har lige fået skærmbriller.

b) Hvis ordforbindelsen derimod udtales med flere hovedtryk, skrives den i flere ord.
Eksempel:
”Aluminium er et meget let metal.”
Morderen ville prøve en ny gift , som han havde købt.
Der er en ubehageligt høj kant foran på stolen.
Der er aldrig problemer med den husholdnings budget.
Hun sang inderligt og med følelse.


Her er der både hovedtryk i let og i metal.

c) Hvis der er flere forskellige måder at udtale ordforbindelsen på, kan man vælge frit mellem de to skrivemåder.
Eksempel: ”Han bor i et tyndtbefolket område” eller ”Han bor i et tyndt befolket område.”



Husk: Hvis et sammensat ord består af to navneord/substantiver, bøjes kun den sidste del af ordet. Eksempel: en havestol – to havestole.

2. Skrivemåden uafhængig af udtalen

Forbindelser af biord/adverbier og forholdsord/præpositioner kan valgfrit skrives i ét eller to ord.
Eksempler: "Han stod uden for døren", "Han stod udenfor døren".

3. Forstærkende førsteled

Ordforbindelser med det, man kalder et forstærkende førsteled, skal skrives i ét ord, selv om de udtales med lige stærkt tryk på begge led.
Eksempler: dødtræt, superlækker, allerbedst.
Han er bare megaflot, ham der.

4. Talord

Talord under 100 skrives i ét ord.
Eksempler: halvtreds, halvfems, treogfyrre.
Jeg har givet femoghalvfems kroner for at komme i dampbad.
Talord over 100 skrives i flere ord.
Eksempler: to hundrede og fem, fem tusind og niogtyve.
Bilen kostede to hundrede tusing og femten kroner.

De fleste skriver dog talord over 10 med tal i stedet for bogstaver.

5. Tidsudtryk

Tidsudtryk skrives i to ord ord.
Eksempler: i dag, i morgen, på fredag, i går.
Ses vi senere i dag?
Nåede du toget i går?
Jeg har ferie fra i morgen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------

Afledninger – regler

Afledninger dannes ved, at man sætter en eller flere forstavelser/præfixer eller endelser/suffixer på et ord. Nogle gange bliver ordet i sin oprindelige ordklasse ved afledningen, andre gange skifter det ordklasse.

Forstavelserne (fx u-, a-) og endelserne (fx -lig, -hed) har ingen selvstændig betydning.

Man danner ofte navneord/substantiver ved at sætte endelserne:
 -hed, -skab, -else, -ing og -ning på et tillægsord/adjektiv eller et udsagnsord/verbum.

Eksempler:Spis er et udsagnsord. Tilføjer man endelsen -ning, bliver det til spisning, som er et navneord.

Kær er et tillægsord. Når det tilføjes endelsen -lig, bliver det til kærlig, som stadig er et tillægsord. Hvis dette tilføjes -hed, bliver det til kærlighed, som er et navneord. Tilføjer man forstavelsen u- til kærlig, bliver det til ukærlig, som er et tillægsord.

Kærlighed (kærlig)
Fornemmelse (fornem)
Ærgrelse (ærgr)
Betydning (betyd)
Bagtalelse (bagtal)
Fromhed (from)
Utroskab (utro)
Følelse (føl)
Venskab (ven)
Særhed (sær)
Evighed (evig)
Ægthed (ægte)
Frihed (fri)
Nyhed (ny)
Omhyggelighed (omhyggelig)


!!!!!!!!Mere om ordklasser se her (hvad er tillægsord, hvad er udsagnsord osv.).

Navneord med r – regler

SUBSTANTIVER - Navneord med r – regler

Det er svært at høre, om navneord ender på -r, -er, -rer eller -ere. Det gælder både ordets grundform, og når de er bøjet i flertal. Især bliver det svært, når et flertalsord med -r skal sættes i bestemt form.

Her er nogle regler, du kan følge:

1. Mange stillingsbetegnelser, der ender på -er i grundformen tilføjer -e i ubestemt flertal. Husk, hvis et navneord ender på -er i ental, betegner det tit et menneske eller en ting, der gør noget.

Eksempler:
en vinder → flere vindereen murer → flere murere
De to lærere kørte galt i går.
Mange murere går arbejdsløse
Tømrere arbejder tit med nybyggeri
Alle bankens kasserere blev fyret.
Hun uddelte autografer til sine beundrere.
De to bortførere blev eftersøgt af politiet.
Er der andre brøndborere, vi kan ringe til?

I bestemt flertal forsvinder -e, så der blot kommer -ne på grundformen.

Eksempler:
flere lærere → alle lærerneflere murere → alle murerne
karakter - flere karakterer - alle karaktererne
kommentar - flere kommentarer - alle kommentarerne
kontor - flere kontorer - alle kontorerne
papir - flere papirer - alle papirerne
Vegetarerne spiser ikke kød.
Alle papirerne gik tabt ved branden.
Vi lader ingeniørerne foretage udregningerne.
De så straks, at kreaturerne var stukket af.
Kurset blev aflyst. Instruktørerne var syge.
Her ligger kondurerne fra sommerhusene.

2. Enstavelsesord på -r i grundformen får meget sjældent -er i ubestemt flertal. Se dog også regel 3.

Eksempler:hær → flere hærebor → flere bor

3. Flerstavelsesord på -ar, -er, -ir, -or, -ur, -yr  eller -ør med tryk på sidste stavelse i grundformen får  -er i ubestemt flertal.

Eksempler:
-ar;                vikar → vikarer-ør;                jonglør → jonglører
-er;                karakter - karakterer
-ar;                kommentar - kommentarer
-or;                kontor - kontorer
-ir;                 papir - papirer
-er;                Klassen havde tre vikarer på en uge.
-ør;                Forretningen havde ansat to dekoratører.
-ør;                Fabrikken sendte montører ud med reservedelene.
-er;                Jægeren havde en masse gevirer på væggen.
-ør;                Desværre dræbte fjenden 5 sabotører under aktionen.
-or;               Han afskyede Hitler og andre diktatorer.

4. Man sætter som regel blot –ne på ubestemt flertal, når man går til bestemt flertal.

Eksempler:
flere ture → alle turene
flere barer → alle barerne
flere piger → alle pigerne

5. Hos substantiver på -er forsvinder det ubetonede -e ofte ved bøjning – især i flertal.

Eksempler:
en vinter → flere vintre
en kælder → flere kældre

sætningsled

Sætninger er sat sammen af sætningsled. Et sætningsled er et ord, flere ord eller en ledsætning, som har en selvstændig funktion i sætningen.

På dansk findes følgende sætningsled:

• udsagnsled/verbal, som udtrykker, hvad der sker, fx ”Han nyser”. Udsagnsleddet indeholder altid mindst et udsagnsord/verbum i nutid/præsens (nyser), datid/præteritum (nøs) eller bydeform/imperativ (nys). Udsagnsleddet kan også bestå af flere udsagnsord. Så vil der være et hjælpeudsagnsord eller mådesudsagnsord/modalverbum i nutid eller datid (fx har eller kunne) og et hovedudsagnsord i kort tillægsform/præteritum participium (fx nyst eller købt) eller lang tillægsform/præsensparticipium (fx nysende eller grædende).

• grundled/subjekt, som udtrykker, hvem eller hvad der gør noget, fx ”Han smiler”. Grundleddet kan bestå af et navneord/substantiv med kendeord/artikel eller et stedord/pronomen. Hvis grundleddet består af flere ord sat sammen, kan det også indeholde et eller flere tillægsord/adjektiver, fx ”Den gamle kone lavede dejlig mad”, ”De store, farlige, grimme hunde løb altid efter avisbuddet”.

• genstandsled/direkte objekt, som udtrykker, hvem eller hvad der gøres noget med, fx ”Hun køber en trøje”. Genstandsleddet kan som grundleddet bestå af et navneord med kendeord/artikel eller et stedord, og det kan bestå af flere ord sat sammen. I det tilfælde kan det også indeholde et eller flere tillægsord. Eksempler: ”Hun køber en gammel, slidt trøje.” Det kan også bestå af en ledsætning, fx: ”Børnene elsker, når deres far laver aftensmad.”

• hensynsled/indirekte objekt, som udtrykker, af hensyn til hvem eller hvad noget sker, fx ”Hun køber en trøje til sin søster”. Hensynsleddet kan som genstandsleddet og grundleddet bestå af et navneord med kendeord/artikel eller et stedord, og det kan bestå af flere ord sat sammen. I det tilfælde kan det også indeholde et eller flere tillægsord.

• biled/adverbial, som beskriver omstændigheder ved det, der sker i sætningen (fx måde, sted, tid, varighed, nægtelse), eller udtrykker forbehold/holdninger til det sagte. Bileddet kan bestå af biord/adverbium, en forholdsordsforbindelse/præpositionsforbindelse eller en ledsætning, fx ”Han så vredt på hende”, ”Jeg vågnede i morges” og ”Da jeg vågnede i morges, var jeg frisk”. 

• omsagnsled/prædikat, som navngiver eller beskriver grundleddet (omsagnsled til grundled/subjektsprædikat) eller genstandsleddet (omsagnsled til genstandsled/objektsprædikat). Omsagnsleddet kommer efter udsagnsordene være, blive, hedde, synes, kaldes, anses for. Det kan bestå af et navneord eller et tillægsord, fx ”Han er genert”, ”Hun er bager”, ”De kalder ham Basse”. Det kan også bestå af navneord plus tillægsord, fx ”Han er en dygtig bager”.

ORDKLASSEN

Alle ord kan inddeles i ordklasser, som er kategorier af ord, der har ens egenskaber. Det vil fx sige, at de bøjes efter de samme regler, og at de har samme funktion i sætningen.
På dansk findes der elleve ordklasser. Det er

• navneord/substantiver, som betegner ting, væsner og begreber, fx stol, hund og kærlighed

• stedord/pronomener, som kan bruges i stedet for navneord eller hele sætninger, fx hun, han, de og som

• tillægsord/adjektiver, som beskriver navneord, fx hård, gammel og ulykkelig

• udsagnsord/verber, som betegner en handling eller tilstand, fx står, sover, er og tænker 

• biord/adverbier, som lægger sig til et udsagnsord, et tillægsord, et andet biord eller en hel sætning og beskriver omstændigheder som måde, varighed, sted eller grad, fx langsomt, længe, hjemme og særdeles

• forholdsord/præpositioner, som betegner placering i forhold til noget andet, fx i, om, ved og omkring

• bindeord/konjunktioner, som forbinder ord, sætningsled eller hele sætninger, fx og, eller, hvis og når

• talord/numeraler som betegner antal, fx to, halvtreds og fem hundrede og tredive

• udråbsord/interjektioner, som efterligner udråb, fx argh, hov og av

• lydord/onomatipoetika, som efterligner fx lyde som muh, rap og swoosh

• kendeord/artikler, som markerer, om et navneord er bestemt eller ubestemt, fx en, et, den og det

Vandhanen er åben.  Vabdhanen (Substantiv), er (verbum), åben (Adjektiv)

Vi vil give hende et par minutter til at hente vores søde mor. Vi (substantiv), vil (verbum), hende (pronomin)

Den smukke (AD) sang (SB) blev gentaget (V), og den (PR) overdøvede det voldsomme brag.

Jeg (SB) var(V) alene (AD) med den smukke(AD) Margrete (SB).

Mine(PR) gamle(AD) forældre(SB) og min(PR) kære(AD) søster gav mig en stribet kat.

Et par(SB) grå(AD og SB) mus skramlede(V) inde i det mørke spisekammer, men den dovne kat tog sig ikke af det.

ORDSTILLING

Subjekt + Verbal  
Telefonen (S) har (V) lige ringet


Spørgsmål - Verbal + Subjekt
 Kommer (V) du (S) i morgen?

Spørgsmål - Sammensat verbal - kommer hjælpeverbet før subjektet
 Hvornår er (V) du (S) begyndt (V) at ryge?

OMVENDT ORDSTILLING

1. Hvis et adverbial sættes i spidsen af sætningen:

Hver dag kl. 10 (AD) kommer (V) postbudet (S).
Pludselig (AD) gik (V) døren (S) op.
Aldrig (AD) har jeg set noget lignende.

2. Hvis sætningens direkte objekt sættes i spidsen af sætningen

Ham kender jeg ikke.
Kartofler dyrker man ikke så langt nordpå.

3. Hvis styrelsen for en præposition sættes i spidsen af sætningen

Penge talte vi aldrig om.
Det gider jeg ikke høre på

4. Hvis en ledsætning står før en hovedsætning, får hovedsætningen omvendt ordstilling, og der sættes komma.

Når Asger bliver rost, bliver han så glad.
Selv om Jørgen var sløj, gik han til mødet.
Fordi du tik har hjulpet mig, hjælper jeg dig.

SÆTNINGER - OVER-, UNDER- og SIDEORDNING

1. Hovedsætninger - er altid overordnede sætninger, og de kan enten bruges alene eller med ledsætninger knyttet til sig.

2. Ledsætninger - kan være overordnede i forhold til andre ledsætninger.

3. En underordnet sætning indledes ofte med en konjunktion:

at
da
hvis
fordi
når
selv om
så (at)

En underordningskonjunktion gør det let at se hvor en underordnet sætning begynder.

Jeg er forbavset over at du vil sælge din bil.
Da nyheden slap ud, steg firmaets aktier med 11%.

3. To sætninger af samme type (fx. to hovedsætninger), kan være sideordnede.Mellem sideordnede sætninger sættes komma (evt. semikolon) De forbindes med sideordningskonjunktionerne:

og
eller
med
for
samt
så
for
thi
En sideordningskonjunktion gør det let at se hvor en siderordnet sætning begynder.

Han var træt, så han gik i seng. HOVEDSÆTNINGER
Han sagde at han var træt, og at han ville gå i seng , men han gjorde det ikke.HELSÆTNINGER
Han sagde at han var træt, og at han ville gå i seng. LEDSÆTNINGER

SÆTNINGSTYPER

SÆTNINGSTYPER

For at en række ord kan kaldes en sætning, skal der være et verbal og et subjekt.

Hovedsætninger

De er ikke afhændide af andre sætninger. I mange tilfælde kan en hovedsætning bruges alene.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ledsætninger (bisætning)

1. Direkte objekt
 Myndighederne (S) lovede (V) at de ville bygge en ny skole (direkte objekt).
Hvad lovede myndighederne? SVAR: at de ville bygge en ny skole

Han krævede at beløbet blev betalt.
Hvad krævede han? SVAR: at beløbet blev betalt.

2. Subjekt
At de er ligeglade (S), viser (V) Sig tydeligt.
Hvad viser sig tydeligt? SVAR: at de er ligeglade.

Hvorfor han kom, er en gåde.
Hvornår han skrev brevet, ved jeg ikke.

!!!! BEMÆRK, der sættes komma når subjektet er en hel sætning.

3. Egentligt Subjekt
Det er (V) i sig selv lækkert at kabinen er varm, og ruderne fri for is.
Det blev (V) afsløret at lånet byggede på falske garantier.

4. Prædikativ
En yderligere gevinst (S) er (V) at man hermed er mere sikker i trafikken (prædikativ)
Den bedste løsning ville være at de flyttede.
Resultatet ville blive at de måtte sælge bilen.

Læedsætningen "at man hermed er mere sikker i trafikken" er identisk med subjektet "en yderligere gevinst".

Ledsætninger indhold

Ledsætninger kan fundere som adverbial og udtrykke forhold som:
Betingelse - Jeg tager cyklen hvis  det ikke blæser for meget
Begrundelse - Vi tog en taxa da det regnede meget
Følge - Hun var så glad at hun måtte skrige
Indrømmelse - Selv om hun ikke forstår hvad der foregår, morer hun sig.
Sted - De gik op på en udsigtshøj hvorfra der var et smukt udsyn over kysten.
Tid - Han var altid glad når han kom hjem.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

RELATIVSÆTNINGER

Den mand der går der, er postbud. Der går der en relativsætning, fordi dens indhold relaterer til, dvs. fører hen til substantiver mand.

1. En relativsætning kan være knyttet til et ord eller et indhold i en anden sætning med som eller der.
Vi har elradiatorer som dækker vores varmebehov uden problemer.
De ledte efter øjenvidner der kunne forklare den rette sammenhæng.

2. En relativsætning kan være knyttet til et ord eller et indhold i en anden sætning med de relative pronominer hvad, hvem, hvilken, hvis.
Han huskede alt hvad hans far havde sagt.
De skrev et pænt brev til ham, hvad han var meget glad for.

3. En relativsætning kan være knyttet til en anden sætning med det relative adverbium  HVOR
Han kunne ikke finde det sted hvor huset havde ligget.

4. En relativsætning kan stå inde i en anden sætning.
De minutter som han nu gennemlevede, var værre end alle nætters mareridt.

--*****************************************
A. - Hvis en relativsætning er en oplysende tilføjelse som kan undværes, afgrænded den med komma.
Han tilbragte sine sidste år i Nykøbing, som var hans fødeby

B. - En relativsætning der er nøvendig for forståelsen kaldes en bestemmende relativsætning. Der sættes ikke komma foran eller omkring en bestemmende relativsætning.
Du er det eneste menneske (som)man kan stole på
Mælk der indeholder kemikalier, er farlig at drikke

C. - Hvis en bestemmende relativsætning er indskudt i en anden sætning, skal der sættes komma efter den.